Jennifer, Rasmus, nikolaj & bianca Natur & udeliv

  GLK Model   Ude festival på Fjordskolen  G - Hvad har vi gjort ? K- Klogt at gøre ? L - Hvad har vi lært?  Gjort : Vi har ladet børnene finde mad udenfor som de tror fårekyllinger og melbiller spiser, og ladet dem putte det det ned til dem og dertil tilføjet vi tomater, kartofler, jordbær, tomat og en agurk. Vi havde gjort os overvejelser omkring rummet vi befandt os i, da det et rum de forbinder med et legerum (sfo), derefter var vores overvejelser også i det skulle være meget klare, korte og tydelige beskeder der skulle gives til børnene. Børnene fik mulighed for at holde melbillerne, rører ved fårekyllingerne. Vi havde opdelt tingene ved to borde. Det ene bord hvor der var plakater af dyrene og deres kredsløb og stil dyrene klar de var nemme at se for børnene. På det andet bord havde vi gjort klar til puslespillet.   Lært: Børnene lærte faktuelle og kredsløbet fra melormene og fårekyllingerne. Hvad de spiser, deres livscyklus. Børnene lærte at komme ud af deres komfortzone med, at

  Perspektivering 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet? Der var ingen i gruppen der i forvejen vidste noget omkring insekter hverken melbillelarver eller fårekyllinger.   Den nye viden vi har fået i løbet af dyreholdet er: Dyrenes behov Hvad de spiser Hvordan deres terrarie skal bygges op Hvor meget mad, vand og varme kræver de.  Hvordan deres livscyklus er. 16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med? Et af de større etiske spørgsmål omkring dyrehold er om det er forsvarligt at holde dem buret inde. Er det ok ift dyrevelfærd ? Er det forsvarligt at holde dyr i en sfo eksempelvis. 17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)? - I forhold til ude festivalen på fjordskolen, var ejerskab et af vores perspektiver for at give børnene medansvar og medbestemmelse gennem aktiviteten. Her fik børnene lov til at finde foder på legepladsen som de efterfølgende gav til fårekyllingerne og

  Dokumentation og formidling  Vi vil billeddokumentere på vores blog fremadrettet.  Ved at hjælpe målgruppen med at tage insekterne op og gå foran og forklarer hvordan man håndtere dem, stilladserer vi læreprocessen, da det støtter dem i at komme i mål, med indlæring af den viden, vi ønsker at formidle målgruppen. det gør vi også ved brug af plast akvarie hvor børnene kan se fårekyllingerne spise, det visualiserer, det vi informerer målgruppen om. børnene har mulighed for at være observerende, stille spørgsmål og være undersøgende omkring insekterne. billeder af dyrenes livscyklus - katalog viden  vi har udarbejdet aktiviteter der er brugt på fjordskolen vi har fundet viden omkring vores dyr og sat os ind i det vi bruger vores sanser når vi håndterer vores melbillelarver løfter og kigger osv. Analogviden og kropsligviden  vi lavede et puslespil om melbillelarvens livscyklus.

  Insekter og mad modig Kompetencemål :- Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.- Ude festival Børnene introduceres til forløbet vi har 3 terrarier med, hvor børnene kan se vores forskellige insekter her vil vi vil snakke om dem og vise dem frem. Derudover har børnene  mulighed for at røre og stille spørgsmål, derefter vil vi fortælle om spiselige insekter og der vil være mulighed for, at smage på de forskellige spiselige insekter vi har med. Vi har 3 aktiviteter vi gerne vil introducere børnene til. 1 Aktivitet: Vi har valgt disse tre aktiviteter for, at børnene kan komme tæt på dyrene og derved opnå en aktiv stillingtagen og derfra begynde at forholde sig til den konkrete viden du lære ved at være sammen med dyrene, for at skabe en naturlig tilgang til naturen.  VI vil tage nogle små glas bøtter med og tage dyr

  Uge 2 OPGAVE C  Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. Vi har tænkt os at bruge vores dyrehold til udefestival på fjordskolen. vores mål med melbille laverne og fårekyllinger, er at børnene skal lære om dyrene, deres leveområder foder og deres livscyklus. Vi vil lave en hoppe aktivitet , som vi har valgt at kalde den: Hoppe som en græshopperne Børnene har mulighed for at at være observerende, stille spørgsmål, være undersøgende omkring insekterne. på den måde kommer de naturvidenskabelige kompetencer i spil. Det er vigtigt at vi, som kommende pædagoger, er nærværende og vidende i vores kommunikation med børnene. Vi vil lave fra jord til bord hvor der vil være forskellige smags prøver af forskellige insekter. At hoppe som en græshoppe er en kropslige form for vide

Til friluftsdagen undersøgte vi som det første området og reflekterede over hvilke planter, træer og buske der var til stede.  Her stødte vi på æbletræer, hasseltræer, brombærbuske og Prunus spinosa som er en busk med mørkeblå bærer.        Fordi der var et bålsted på arealet, havde vi besluttet os for at forberede en dej til at lave snobrød over bålet.  Ingredienserne var: Hvedemel, salt, olie og gær.  Hertil blandede vi ingredienserne sammen og lod dejen hæve i en time.   Efterfølgende startede vi med at snitte grene som vi fandt på området til at lave snobrød.  For at tænde bålet brugt vi øksen til at snitte små træspåner som skulle bruges som tænder. Efterfølgende lagde vi fnuller fra vores tørretumbler og træspånerne sammen og tændte det med en stryestål.      Det lykkedes heldigvis for os at lave bål og sno brød og fik dermed lidt varme på den kolde dag. 

  Friluftslivsaktiviteter Da vi skulle lave vores friluftsaktiviteter var vi så uheldige at der kom snestorm og alle blev sneet inde. Derfor blev vi nødt til at lave nogle aktiviteter hjemme. Herhjemme valgte vi at lave en iglo, bål og snobrød. Arbejdet med ild indeholder både naturfaglige kataloge vidensformer og færdighedsmæssige proce­durale vidensformer.   Vi forsøgte i første omgang at tænde bålet med strygestål og rester fra tørretumbleren, men bunden var simpelthen for kold og til sidst måtte vi bruge nogle tændblokke. Mål: At udvikle børns naturfaglige kompetencer som gør det muligt for dem at kommunikere med naturfaglige begreber og fakta/viden omkring det at tænde bål og lave mad over ild. Denne katalog viden skal udspringe sig at den kroplige og dialogiske viden, som har været i spil under forløbet.   Tiltag: Litteratur som kan være med til at skabe en impuls og interesse hos børn. Tegn : At børnene viser interesse, stiller spørgsmål og generelt kommunikerer omkring deres

 Fårekylling (Acheta Domesticus)  Udseende: Hvordan genkender du fårekyllinger? - Acheta domesticus er en af mange fårekylling arter. Dens antenner er lange og sidder på forhovedet. Som alle fårekyllinger har den en kompakt krop, en afrundet mave og lange kraftige bagben. - Fårekyllingens krop er gulbrun i farven, halsen og hovedet viser mørke aftegninger. Udadtil ligner de græshopper, men adskiller sig i farve fra de ofte grønfarvede græshopper. Derudover er springbenene hos græshopper mere udtalte. - Han- og hunkyllinger adskiller sig i én kropsdel: Hunnerne har en æggelægning bagerst på kroppen, med hvilken de lægger æg i jorden. De er omkring 15 millimeter længere end hannerne, som har en kropslængde på 16 til 25 millimeter. Hanner afslører på den anden side deres køn akustisk: Kønsmodne hankyllinger er kendt for deres højlydte kvidren, som de foretrækker at udtale sidst på aftenen og de tidlige nattetimer. Kan husets fårekyllinger flyve? Selvom fårekyllinger har fire vinger ligeso

Dyrehold OPGAVE B Fakta om melbillen Melbillen er en utrolig hårdfør larve, så den passer mere eller mindre sig selv. Melbille er egentlig larver af billen Tenebrio molitor (også kaldet en melskrubbe ), og det betyder, at larverne efter endt vækst vil forpuppe sig, og senere selv blive til biller. Puppen er i starten helt hvid, men vil gradvist blive lidt mørkere, efterhånden som den udvikles. Pupperne kan fint bruges som foder. De er ikke så livlige som larverne, men kan dog vrikke lidt ved berøring. Efter et par uger, alt efter temperatur og øvrige forhold, forvandler puppen sig til en bille Kulde hæmmer melormenes vækst De trives optimalt ved ca. 27 grader, og desto mere temperaturen afviger fra dette, desto langsommere vokser de Som primært foder bruges diverse gryn- og meltyper. Giv dem eventuelt også brødrester og krummer. Desto mere varieret du fodrer, desto bedre bliver melormenes foderværdi.  Ud over at være foder, er mel, gryn og tørfoder desuden også det medie, melormene

  Vi har valgt at lave en kokedama Fremgangsmåde : Vi tog planten sammen med jord og derefter bandt vi sammen , hæftede med ståltråd og gav den lidt vand inden vi hang den op. 

Fremgangsmåde : Vi havde taget nogle frø med hjemmefra -  Vi tog frøene ned i bøtterne derefter skrev vi hvad der var plantet på ispinde, tilføjede vandet til hver bøtte og taget vores planter i vindueskarmen med varmelys.  Vi har valgt:  5/1 chili postevand : 12/1 ser vi at de ikke er kommet til at spirer endnu, 5/1 chili regnvand:    12/1 ser vi at de ikke er kommet til at spirer endnu 5/1 Æble postevand:   12/1 ser vi ser vi de ikke er begyndt at spirer endnu  5/1 Æble regnvand :   12/1 ser vi at de ikke er begyndt at spirer endnu.  5/1 YingYang bønne postevand mellem kaffefilter og bøtte:    12/1 ser vi at den er begyndt at spirer.  5/1 Ært postevand:   12/1 ser vi at den er begyndt at spirer og er groet op fra jorden 5/1 Ært regnvand :    12/1 ser vi at den er begyndt at spirer og er groet op fra jorden.  Billeder fra vores planter den 12/1 2023 Vildt er toårig Natlys , El og Robinie.  5/1 Robine postevand :   12/1 ser vi den er begyndt at spirer, og er kommet op fra jorden.  5/1