Tid til grønne fingre - Plantehold

Fremgangsmåde :

Vi havde taget nogle frø med hjemmefra - 

Vi tog frøene ned i bøtterne derefter skrev vi hvad der var plantet på ispinde, tilføjede vandet til hver bøtte og taget vores planter i vindueskarmen med varmelys. 

Vi har valgt: 

5/1 chili postevand : 12/1 ser vi at de ikke er kommet til at spirer endnu,

5/1 chili regnvand:  12/1 ser vi at de ikke er kommet til at spirer endnu

5/1 Æble postevand: 12/1 ser vi ser vi de ikke er begyndt at spirer endnu 

5/1 Æble regnvand : 12/1 ser vi at de ikke er begyndt at spirer endnu. 

5/1 YingYang bønne postevand mellem kaffefilter og bøtte:  12/1 ser vi at den er begyndt at spirer. 

5/1 Ært postevand: 12/1 ser vi at den er begyndt at spirer og er groet op fra jorden

5/1 Ært regnvand :  12/1 ser vi at den er begyndt at spirer og er groet op fra jorden. 

Billeder fra vores planter den 12/1 2023

Vildt er toårig Natlys , El og Robinie. 

5/1 Robine postevand : 12/1 ser vi den er begyndt at spirer, og er kommet op fra jorden. 

5/1 Natlys postevand: 12/1 ser vi at de ikke er begyndt at spirer endnu. 

5/1 El postevand:  12/1 ser vi at de ikke er begyndt at spirer endnu. 

Vi vil se om der er en forskel på vækst processen mellem disse. Vi vil løbende skrive kort om hvad vi observere i vækst processen uge efter uge her på bloggen.

18/1 

Vi har måtte plante nogle nye frø da i vores proces er nogle i sig og derfra skiftede vi jord og tilføjede nyt, kom nye frø i. 

Vores hypotese: 

Naturvidenskablig kompetence vores hypotese er, at dem i rengvand vil spire bedre end dem i postevand. Regnvand vil gøre,  at det vil gro hurtigere og bedre. da vores tanker er at der regnvand er bedre vilkår da det også er denne proces i naturen. 

Regnvand er sundere ?

Postevand indeholder meget kalk ? 

desværre har vi ikke set nogen forskel på vækst, mange af vores planter døde også og der måtte plantes nye. 

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?

Vi har valgt at tage udgangspunkt i en børnegruppe i SFO’en.

- Planteholdet skal til gode se hvilke læringsrum der er til rådighed, andre planlægnings forhold, .

• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål,  og relevant lovgivning for området.
• Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.

• Naturvidenskabelige kompetencer
  
  

• 13 færdigheder kan sammenstilles til fire mere generelle færdigheder eller evner, der understøtter naturvidenskabelige kompetencer, og som pædagoger kan pejle efter: 

1. Kommunikative færdigheder inden for naturvidenskab - de sproglige perspektiver
   

2. Evnen til at kunne se forskelle og ligheder inden for naturfaglige/videnskabelige
   områder - at se nøje efter
   
   

3. Evner til at forholde sig eksperimenterende til naturfaglige sider af dagliglivet i skole
   og børnehave - en eksperimenterende tilgang
   
   

4. Praktisk-færdighedsmæssige evner, der understøtter naturfaglig forståelse - første erfaringer med systemer og kategorier.

Formålet med forløbet er, at eleverne skal få mere viden hvor vores mad kommer fra. Vores fokus på grønt og spiring, og eleverne skal gennem deres arbejde med at så karse blive bevidste om, hvilke vækstbetingelser planter har, og hvordan de bliver til mad.

Dannelsens processen i dette forløb de kommer igennem 

• Børns sociale udvikling

• Børns kreative æstetiske udvikling i naturen 

• Børns forståelse af naturen – naturbevidst-

hed

• Børns tilegnelse af tidlige forståelser af bæ-

redygtighed/miljøforhold

• Børns begynde forståelse af naturvidenskab(science)

 Til forløbet anvendes følgende materialer:

• Karsefrø
• Vat
• Mælkekartoner
• Pap/karton
• Lim
• Sakse
• Linealer

Afslutning ; Nu er tiden til karsen skal klippes og dertil ville vi tage brød med som og tage vores ny såret karse på og derfra stille spørgsmålet til forløbet med børnene imens . 

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som: 

• Hvordan har det fungeret med, at eleverne skulle vande og observere karsen hver dag?

• I hvilket omfang er der tegn på, at eleverne kan se en sammenhæng mellem deres karseforsøg og planters vækst i naturen ?

• Hvordan kan den nye viden anvendes i andre forløb ?

• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv

Vores rolle er at anskaffe indkøb til forløbet- fordele opgaverne til børnene - dele dem op i hold - indrage dem i hvad den daglige pasning er til dette forløb 

Reflektere over vores rolle i arbejdet med natur

Hvordan kan.vi sikre at børnene blive inddraget i forskellige former for natur?

lykkes vi med at tilpasse arbejdet med natur i forhold til, hvad børnene er optagede af?

Hvordan bruger vi vores nære omgivelser bedst muligt til at opleve naturen sammen med børnene?

Hvordan er vores egen tilgang til naturen, og hvordan kan vi inspirere børnene til en bredere nysgerrighed på naturen ?

Hvordan arbejder vi med at bringe vores viden om natur, fx dyr, i spil sammen med børnenes erfaringer og interesser?