Opslag

Viser opslag med etiketten Dyrehold

OPGAVE E - Dyrehold

  Perspektivering 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet? Der var ingen i gruppen der i forvejen vidste noget omkring insekter hverken melbillelarver eller fårekyllinger.   Den nye viden vi har fået i løbet af dyreholdet er: Dyrenes behov Hvad de spiser Hvordan deres terrarie skal bygges op Hvor meget mad, vand og varme kræver de.  Hvordan deres livscyklus er. 16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med? Et af de større etiske spørgsmål omkring dyrehold er om det er forsvarligt at holde dem buret inde. Er det ok ift dyrevelfærd ? Er det forsvarligt at holde dyr i en sfo eksempelvis. 17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)? - I forhold til ude festivalen på fjordskolen, var ejerskab et af vores perspektiver for at give børnene medansvar og medbestemmelse gennem aktiviteten. Her fik børnene lov til at finde foder på legepladsen som de efterfølgende gav til ...

OPGAVE D - Dyrehold

  Dokumentation og formidling  Vi vil billeddokumentere på vores blog fremadrettet.  Ved at hjælpe målgruppen med at tage insekterne op og gå foran og forklarer hvordan man håndtere dem, stilladserer vi læreprocessen, da det støtter dem i at komme i mål, med indlæring af den viden, vi ønsker at formidle målgruppen. det gør vi også ved brug af plast akvarie hvor børnene kan se fårekyllingerne spise, det visualiserer, det vi informerer målgruppen om. børnene har mulighed for at være observerende, stille spørgsmål og være undersøgende omkring insekterne. billeder af dyrenes livscyklus - katalog viden  vi har udarbejdet aktiviteter der er brugt på fjordskolen vi har fundet viden omkring vores dyr og sat os ind i det vi bruger vores sanser når vi håndterer vores melbillelarver løfter og kigger osv. Analogviden og kropsligviden  vi lavede et puslespil om melbillelarvens livscyklus.

Dyrehold Opgave C

  Uge 2 OPGAVE C  Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. Vi har tænkt os at bruge vores dyrehold til udefestival på fjordskolen. vores mål med melbille laverne og fårekyllinger, er at børnene skal lære om dyrene, deres leveområder foder og deres livscyklus. Vi vil lave en hoppe aktivitet , som vi har valgt at kalde den: Hoppe som en græshopperne Børnene har mulighed for at at være observerende, stille spørgsmål, være undersøgende omkring insekterne. på den måde kommer de naturvidenskabelige kompetencer i spil. Det er vigtigt at vi, som kommende pædagoger, er nærværende og vidende i vores kommunikation med børnene. Vi vil lave fra jord til bord hvor der vil være forskellige smags prøver af forskellige insekter. At hoppe som en græshoppe er en kropslige...

Fårekylling (Acheta Domesticus)

Billede
 Fårekylling (Acheta Domesticus)  Udseende: Hvordan genkender du fårekyllinger? - Acheta domesticus er en af mange fårekylling arter. Dens antenner er lange og sidder på forhovedet. Som alle fårekyllinger har den en kompakt krop, en afrundet mave og lange kraftige bagben. - Fårekyllingens krop er gulbrun i farven, halsen og hovedet viser mørke aftegninger. Udadtil ligner de græshopper, men adskiller sig i farve fra de ofte grønfarvede græshopper. Derudover er springbenene hos græshopper mere udtalte. - Han- og hunkyllinger adskiller sig i én kropsdel: Hunnerne har en æggelægning bagerst på kroppen, med hvilken de lægger æg i jorden. De er omkring 15 millimeter længere end hannerne, som har en kropslængde på 16 til 25 millimeter. Hanner afslører på den anden side deres køn akustisk: Kønsmodne hankyllinger er kendt for deres højlydte kvidren, som de foretrækker at udtale sidst på aftenen og de tidlige nattetimer. Kan husets fårekyllinger flyve? Selvom fårekyllinger har fire ving...

Dyrehold Opgave B

Billede
Dyrehold OPGAVE B Fakta om melbillen Melbillen er en utrolig hårdfør larve, så den passer mere eller mindre sig selv. Melbille er egentlig larver af billen Tenebrio molitor (også kaldet en melskrubbe ), og det betyder, at larverne efter endt vækst vil forpuppe sig, og senere selv blive til biller. Puppen er i starten helt hvid, men vil gradvist blive lidt mørkere, efterhånden som den udvikles. Pupperne kan fint bruges som foder. De er ikke så livlige som larverne, men kan dog vrikke lidt ved berøring. Efter et par uger, alt efter temperatur og øvrige forhold, forvandler puppen sig til en bille Kulde hæmmer melormenes vækst De trives optimalt ved ca. 27 grader, og desto mere temperaturen afviger fra dette, desto langsommere vokser de Som primært foder bruges diverse gryn- og meltyper. Giv dem eventuelt også brødrester og krummer. Desto mere varieret du fodrer, desto bedre bliver melormenes foderværdi.  Ud over at være foder, er mel, gryn og tørfoder desuden også det medie, melorm...

Opgave A - Dyrehold med melbiller og fårekyllinger

Billede
Opgave A Dyrehold.  Her har vi fårekyllingernes terrarie. Fårekyllinger:  Vælg en bruger/borger gruppe Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. Vi har valgt at beskæftige os med melorm som bliver til melbiller. Hunnerne lægger 100 til 600 æg individuelt eller i små grupper inden for deres tre til fem måneders levetid, normalt på beskyttede steder. Æggene er klistrede, hvide, omkring 1,5 millimeter lange og ovale. Støv og lignende klæber til dem og giver dem god camouflage. Efter 4 til 14 dage klækkes larverne, som i starten er omkring 2 mm lange og hvidlige i farven. Deres krop får hurtigt en gyldenbrun farve, efter hver smeltning er de igen lyse hvidlige og bliver kun gradvist gyldenbrune igen. Afhængigt af forholdene vokser de til omkring 4 cm i længden over en periode på 2 til 4 måneder, hvorefter de forpupper sig. Det tager normalt yderligere 14 dage fra forpupning til melbillen klækker. Melbiller og deres larver, melormene, spiser ger...